Frank Grevil
 

 

 


 


 
 

Hilsen nr. 2 fra Frank Grevil til støtter..
Franks hilsen fra fængslet efter halvdelen af afsoning (via gæstebogen på Grevilsupport.dk):

 

Kære allesammen!

Nu, da jeg har "afsonet" en smule mere end halvdelen af min "straf", vil jeg gerne gøre status ved at takke alle jer, der på hjemmesiden her samt per post har tilkendegivet, at I udgør en del af det massive flertal i befolkningen, der støtter min udlevering af de papirer, regeringen ikke mente, hverken befolkningen, pressen eller oppositionen havde godt af at se.

Jeg har kun haft mulighed for at svare nogle få af jer direkte, ikke mindst fordi mange ikke har anført post- eller mailadresse. Jeg vil imidlertid fremhæve, at jeg har modtaget et lille udvalg af file og nedstrygerklinger - for få til en skulptur - samt to blomsterbuketter, en æske chokolade og en god bog. Blomsterbuketterne har jeg stillet i en improviseret vase i afdelingens køkken, således at mine medindsatte også har kunnet nyde dem.
Selve opholdet i et åbent fængsel er en interessant oplevelse. Jeg har truffet en række mennesker, som jeg nok aldrig ville have haft anledning til at tale med, hvis jeg havde mødt dem i andre sammenhænge. Deres beretninger har givet mig noget at tænke over og inspireret mig til at engagere mig i retspolitisk arbejde, når mine kræfter engang måtte tillade det.

Som I kan se, har jeg fået lov til at få min egen computer herop samt oprette en bredbåndsforbindelse. Forbløffende nok var det ikke Kriminalforsorgen men TDC, der viste sig at være den største hindring. Bredbåndsforbindelsen betyder, at jeg har kunnet genoptage mit arbejde som oversætter, således at mit økonomiske tab ved at agere prygelknabe ikke bliver så stort, som jeg kunne have frygtet.

De bedste hilsner
Frank

 

________________________________________________________________

Franks hilsner . .

# 5
Kære allesammen,
om toenhalv time bliver jeg hentet af mine børn og kan gå i gang med at samle stumperne af min tilværelse op. Jeres støtte har været en stor glæde, . . (læs mere)

# 4
Kære allesammen!
Jeg har ladet min advokat indgive en klage til Folketingets Ombudsmand over den måde, Direktoratet for Kriminalforsorgen har håndteret hele sagsforløbet, . . (læs mere)

# 3
Kære fredsvagter og andre sympatisører!
Flere af mine medindsatte her på afdeling 12 har set jer på vej tilbage fra frigang til arbejde, uddannelse eller retsmøder og synes, . . (læs mere)

# 2
Kære allesammen!
Nu, da jeg har "afsonet" en smule mere end halvdelen af min "straf", vil jeg gerne gøre status ved at takke alle jer, . .

# 1
Kære alle sammen.
Som I m åske har hørt, drager jeg til Horserødlejren mandag morgen for at "afsone" den dom, jeg fik for at have afsløret Anders Fogh . . (læs mere)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 


   
 

Forside Send kage med fil! Køb t-shirt..